LEVERANDØR AF KOMPLET SVEJSERØGSUDSUGNING

Energioptimerede udsugningsanlæg til svejserøg

Hos Moldow tilbyder vi komplette ventilationsløsninger inden for indretning af svejseværksteder. Vores løsninger sikrer effektiv udsugning af røg, støv og gasser fra svejsning med ventilation og varmegenvinding/friskluftstilførsel for et godt indeklima og arbejdsmiljø.

Vores innovative løsninger til effektiv svejserøgsudsugning er baseret på selvrensende filtersystemer, ventilatorer og klimaaggregater. Desuden kan de også inkluderer udsugningsarme, motorspjæld og spjældstyring for mindst muligt energiforbrug i forhold til behov.

Ved svejsning er din virksomhed underlagt krav om at begrænse luftforureningen i produktionen og sikre det bedste arbejdsmiljø. Det er vigtigt, da svejserøg indeholder partikler, som kan være skadelige for svejseren samt det ydre miljø. Svejserøg kan derfor blive et stort problem, hvis du ikke har et korrekt dimensioneret eller korrekt designet udsugningsanlæg til at udsuge og rense luften.

Hos Moldow har vi mere end 50 års erfaring med at sørge for præcis, effektiv og sikker udsugning fra diverse arbejdsprocesser hos danske industrivirksomheder. Vores knowhow og brede palette af produkter og systemer gør, at vi altid kan designe og guide dig til at finde den rigtige udsugningsløsning, som vil være både energieffektiv og driftssikker.

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om din virksomheds behov og et muligt besøg. Sammen finder vi den løsning, der giver mest mening for netop din produktion.

Punktudsugning svejsning

udsugning til svejsning

Krav og regler til udsugning af svejserøg

De gældende krav og regler til et velventileret arbejdsområde og -plads er for at sikre både medarbejdere og klimaet.

For korrekt svejserøgsudsugning skal udsugningen placeres så tæt på arbejdsprocessen som muligt. Luften skal suges fra arbejdsstationen til et filter for filtrering af den forurenede luft, som derefter udledes til det fri. Efter udsugning fra processen filtreres luften i et patronfilter (fx vores FT-filter), som sikrer effektiv rensning af luften. Derefter lukkes den rensede luft ud i det fri efter gældende regler, mens varmen fra den udsugede luft kan genvindes via varmeveksler og bruges til at opvarme frisk indblæsningsluft.

Hos Moldow kan vi hjælpe dig med svejserøgsudsugning, der lever op til de gældende krav. Det gælder både udsugning af selve svejserøgen fra arbejdsprocessen og erstatning af den udsugede luft for optimal luftbalance, som Arbejdstilsynets krav også omhandler. Med vores hjælp er du sikret en løsning, der følger alle regler og krav, men som samtidig naturligvis passer ideelt til behovet på dit værksted.

Vi samarbejder med dig for at finde den rette løsning.

Eksempel på leveret anlæg til svejserøgsudsugning

Grundet positiv vækst og produktionsoptimering fik JTT behov for en ny produktionshal og dermed et nyt svejseudsugningsanlæg. Det var derfor oplagt at gå til os, da det nye anlæg skulle designes.

Den nye svejserøgsudsugning sikrer det bedste arbejdsmiljø for de ansatte ved at udsuge svejserøgen og -partiklerne og filtrere den udsugede luft.

– Vi har etableret udsugning fra de otte svejsestationer i hallen med svingbare svejsearme, og hver station er udstyret med automatspjæld. Derudover er der inkluderet luftskifte i hallen med udsugning og friskluftsindblæsning for yderligere at sikre et godt indeklima og optimal luftbalance.

Læs hele artiklen om projektet her: Udsugning og svejsning til svejsehal

ventilation svejsning
udsugning svejsning

Sådan vælger du det rette anlæg til udsugning af svejserøg

Vi tilbyder en komplet indretning af dit svejseværksted. På den måde kan vi hjælpe dig med at opnå og sikre den bedste og mest effektive udsugning af støv og røg fra svejsning, skæring eller slibning.

Her tager vi hensyn til faktorer som blandt andet luftmængden, der skal udsuges, samt antallet af arbejdspladser, hvor svejseudsugning er nødvendig. Vi er naturligvis også opmærksomme på produktionshallens størrelse, så du kan få installeret et svejserøgsudsugningsanlæg, der passer til din produktion.

Komplette løsninger indenfor svejseudsugning

Ofte vil anlægsløsningen inkludere punktudsugning, som er den mest anvendte løsning til svejserøgsudsugning. Ved at have en bevægelig sugearm placeret så tæt på svejseprocessen som muligt udsuges den skadelige luft fra arbejdsprocessen mest effektivt. Det fjerner både forurening i luften for dine medarbejdere samt sikrer en mere sikker arbejdsplads. Alternativt kan der bruges lokaludsugning, hvor der her kan benyttes et svejseskab eller et svejsebord med udsugning.

Leverancen fra Moldow kan inkludere alle dele i anlægget, blandt andet:

  • Sugehoveder
  • Sugearme
  • Spjæld
  • Kanalsystemer
  • Patronfiltre til svejserøg
  • Ventilatorer
  • Flowvagte 
  • … og meget mere efter behov.

Ved ønske kan vi også inkludere ventilationsaggregater og klimaggregater, energistyring og sikkerhedskomponenter i løsningen for øget energioptimering og sikkerhed.

Har du spørgsmål til vores løsninger, ønsker til specifikke opsætninger, eller vil du bare gerne høre mere? Så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi tager gerne en snak med dig, så vi sammen kan blive enige om, hvad der giver mest mening for dit værksted eller din produktion.

KONTAKT OS
Punktudsugning
Svejserøgsudsugning
Udsugning af svejserøg
Udsugning svejsning