HVORFOR ER ET SPÅNSUGNINGSANLÆG DESIGNET I HENHOLD TIL KRAVENE I ATEX-DIREKTIVERNE DET ENESTE RIGTIGE VALG?

dust extraction system woodEksplosion i et spånsugningsanlæg kan have store konsekvenser for din virksomhed og blandt andet medføre, at du skal lukke produktionen i lang tid. Din bedste forsikring mod det er at vælge et korrekt designet anlæg med de rigtige komponenter, hvorved du mindsker risikoen for eksplosion betydeligt.

Moldows Documentation & QA Manager, sikkerhedsekspert og medlem af Dansk Standardiseringsråd DS–S 531, Carsten Hembo, forklarer herunder, hvordan et spånsugnings- og filteranlæg bør være designet.

Forhindre egne tændkilder i filteret

I EU skal producenter af filtre, der skal håndtere en eksplosive atmosfærer (ATEX), sikre, at den støvfyldte luft inde i filteret ikke kan antændes grundet egne tændkilder. Dette gælder både under normal drift og ved fejl. At opfylde det kræver dybdegående viden og forståelse af, hvordan de forskellige systemkomponenter arbejder sammen.

– I praksis sikrer vi hos Moldow et sikkert design uden egne tændkilder ved at vurdere alle de forskellige komponenter og dele inde i filteret, ved at anvende antistatiske filterposer, potentialudligne og ved kun at bruge komponenter, der er certificeret til den aktuelle støvmængde, forklarer Carsten Hembo.

Alt gøres i tæt samarbejde med en Notified Body, som validerer, at det sikre design lever op til gældende lovgivning og standarder.

Udefrakommende tændkilder

At forhindre egne tændkilder i filteret har stor betydning for eksplosionssikkerheden. Men eksplosionsrisikoen kan aldrig helt elimineres, da en tændkilde udefra kan komme ind i filteret og antænde støvet.

– En udefrakommende tændkilde kan eksempelvis være en gnist fra en procesmaskine, som transporteres gennem rørføringen til filteret. Derfor kan det være en god idé at installere gnistdetektering og -slukning, som netop kan forhindre, at de udefrakommende tændkilder forårsager en eksplosion, udtaler Carsten Hembo.

Eksplosionsaflastning på filteranlæg – falsk sikkerhed?

Når de ovenfornævnte forholdsregler er taget, er risikoen for eksplosion minimal. Men skulle en eksplosion alligevel forekomme, er Moldows ATEX filtre udstyret med eksplosionsaflastning, som forhindrer, at selve filteret eksploderer, og at eksplosionstrykket afledes ukontrolleret.

– Moldows filtre er full-scale eksplosionstestede af en Notified Body, hvormed vi kan garantere, at vores filtre lever op til de højeste sikkerhedskrav, og at trykket fra en mulig eksplosion vil blive afledt på en kontrolleret måde.

– Så i stedet for at være nødsaget til at lukke produktionen ned i længere tid og investere i et nyt filter, kan produktionen i de fleste tilfælde være kørende igen efter installation af nye filterposer og eksplosionsaflastning.

– Desværre lever nogle filteranlæg ikke op til gældende lovgivning. På trods af at de har eksplosionsaflastning eller et Ex-mærke, er de måske ikke designet korrekt eller testet af en Notified Body. Det giver falsk sikkerhed, da man tror, at systemet er eksplosionssikkert, påpeger Carsten Hembo.

Overraskende mange støveksplosioner

Men sker der virkelig stadig eksplosioner? Desværre ja. I 2019 blev der på verdensplan registeret 75 støveksplosioner, som resulterede i 118 sårede og otte omkomne.

– ATEX-direktiverne har været gældende i Europa siden 2003, og flere og flere lande udenfor Europa har efterhånden også fået øjnene op for kravene og indholdet i disse direktiver. Herunder kravet om udarbejdelse af en risikovurdering.

– Som det seneste land har USA gjort NFPA 652 lovpligtig for alle virksomheder, der håndterer brandbart støv. Det er deri et krav, at der udføres en risikoanalyse (Dust Hazard Analysis) senest den 7. september 2020.

ATEX dust extraction
Eksplosions test