HØJKVALITETSLAKERING AF PLASTEMNER TIL BILINDUSTRIEN

Spray boothDette plastmaleanlæg til Electron havde en målsætning om opfyldelse af de høje krav til kvalitet og anlægskapacitet samt et ønske om fremtidig fleksibilitet. Det er leveret inklusive alle nødvendige proceszoner: Påsætning/aftagning, rengøring, de-ionisering, sprøjtebokse og flash-off for primer, farve og toplak, hærdeovn og kølezone.

Steven Schofield, Managing Director hos Electron Technical Solutions Ltd., udtalte efter overleveringen af anlægget:

“I want to forward a few words about Electron’s high regard for the Moldow team. We had a very tight timeline to meet, but Moldow approached our project in a professional manner the like of which I have never encountered before. This to me was exceptional, and when I tell the story of Electron’s plant journey to visitors, it is greeted with semi disbelief. Not only did Moldow deliver on time but the support we have had since handover has been unbelievable and the enthusiasm to resolve our issues has been exemplary”.

Plastmaleanlæg til trimdele – minimal forurening og overførsel af partikler mellem proceszoner

For at opnå den nødvendige høje kvalitet af det malede slutprodukt er anlægget designet til at minimere forurening og overførsel af partikler mellem de enkelte proceszoner. Den minimale forurening mellem zonerne opnås ved en præcis styret vertikal luftstrøm samt individuel styring af indblæsning og udsugning.

Den konditionerede og filtrerede indblæsningsluft fordeles effektivt via et indbygget filterloft. Løsningen sikrer de bedst mulige arbejdsforhold samt optimal luftfordeling for procesventilationen.

Anlægget er yderligere udstyret med luftknive mellem proceszonerne. Luftknivene samt den præcist styrede ventilation sikrer, at anlægget holdes støv- og forureningsfrit ved effektivt at adskille de enkelte zoner.

For at sikre at emnerne er rene og klargjorte til den efterfølgende højkvalitetslakering, rengøres hvert emne ved en aftørring, inden det fortsætter til en de-ionisering.

Under de-ioniseringen afblæses hvert emne med en luftstrøm af de-ioniseret luft, således at bundet støv frigives. Støv og partikler suges effektivt bort fra emnet ved hjælp af den effektive procesventilation og luftstrømme omkring emnet.

Sprøjteboksene er adskilte af lukkede og neutrale zoner samt efterfulgt af individuelle flash-off zoner. Flash-off zonerne sikrer den nødvendige afdampning af opløsningsmidler i et støvfrit miljø gennem effektiv ventilation og det indbyggede indblæsningsloft.

Efter lakappliceringen og flash-off hærdes højglanslakken i en gasopvarmet konvektionsovn. Mere end 50 års erfaring garanterer, at Moldow kan designe og levere kundetilpassede ovne, som sikrer optimal temperaturnøjagtighed og hærdeproces.

Kunde Electron Technical Solutions Ltd.
Sted Storbritannien
Emnetype Plastikdele til bilindustrien
Emne str. 1250 x 1500 x 500 mm
Detaljer Rengøring, af-ionisering, vådsprøjtebokse, flash-off, hærdeovn og fuldt ventilationssystem

Plastmaleanlæg til bilindustrien
Illustration of Electron painting plant